Spring til indhold

Eksportrådet - en del af Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet arbejder for at sikre økonomisk udvikling og vækst i Danmark.  Rammen for arbejdet er ”Strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati”, som understøtter danske virksomheders eksportindsats og internationalisering.

Eksportrådet er en integreret del af Udenrigsministeriet og hjælper danske virksomheder på eksportmarkederne og skaber dermed værdi, vækst og viden for Danmark gennem global rådgivning og partnerskaber.

Eksportrådet er til stede i 50 lande fordelt på 64 repræsentationer. Eksportrådets globale organisation har ca. 260 kommercielle rådgivere, heraf omkring 60 udsendte og 200 lokalt ansatte medarbejdere, placeret på de danske ambassader og handelskontorer samt de seks danske innovationscentre, der drives i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.

Læs mere om Udenrigsministeriets mission, visioner og værdier:

http://um.dk/da/om-os/organisation/mission/

Læs mere om Eksportrådet og ”Strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati”

http://um.dk/da/eksportraadet/om/strategi/