Spring til indhold

Økologi kom på dagsordenen ved Foodservice Sverige

Økologi og økonomi var øverst på dagsordenen, da den danske ambassadør, Ove Ullerup, bød kostledere, kokke, ernæringseksperter og indkøbsledere fra omkring 20 kommuner og regioner velkommen til et inspirationsseminarium om økologiske offentlige måltider, på Fotografiska i slutningen af januar. Ti danske virksomheder præsenterede deres produkter, som omfattede alt fra mejeri, oste, brød, syltede rodfrugter, pasta, snacks, grøntsager, kød og forarbejdet kød.

Moderator Rune Kalf-Hansen, der selv er uddannet kok og som også har skrevet kogebøger rettet mod økologiske produkter, guidede besøgende gennem præsentationer fra bl.a. Københavns Madhus og deres vellykkede rejse til, at 90 % af deres offentlige måltider nu er økologiske. Sverige er ikke kommet helt så langt, men der er gode og høje ambitioner og ikke mindst incitamenter til, at øge andelen af økologiske produkter. Det viste UpplandsVäsby, Eskiltuna kommune og Ekomatcentrum, ved at fortælle os om, hvordan de engagerede og lidenskabeligt arbejdede strategisk med økologiske måltider, bæredygtighed og folkesundhed i almindelighed.

Seminaret, som blev afholdt med henblik på at inspirere og dele erfaringer på økologiområdet, var arrangeret af Landbrug & Fødevarer, Menigo og den danske ambassade i Stockholm.

""          ""                 ""



Seneste nyt

    Se alle