Gå til indhold

Korruption kan være en alvorlig handelshindring og koster danske virksomheder ordrer på udenlandske markeder. Samtidig er opmærksomheden og kravene til danske virksomheder på dette område stærkt stigende i disse år. Derfor tilbyder ambassaden rådgivning og enkle værktøjer til at undgå korruption og mindske risici forbundet med at investere i lande, der er præget af høj korruption. Erfaringen viser, at viden og systematisk risikostyring kan forebygge mange af de problemer, som danske virksomheder udsættes for.
Ambassaden kan bl.a. hjælpe med følgende opgaver i forbindelse med anti-korruption:
  • Landespecifik information om korruption, herunder viden om særligt udsatte markeder, sektorer og regioner
  • Risikoafdækning på baggrund af virksomhedens nuværende og potentielle markedssituation
  • Hjælp til identifikation og indledende screening af agenter, konsulenter og distributører
  • Hjælp til udarbejdelse af kontrakter, hvor anti-korruption er indarbejdet
  • Vejledning i forbindelse med offentlige udbud
  • Adgang til netværk af lokale organisationer, der arbejder med korruptionsspørgsmål
  • Information om relevant national og international lovgivning på antikorruptionsområdet
  • Assistance i forhold til offentlige myndigheder 

Du kan læse mere om, hvordan virksomheder kan undgå korruption på Udenrigsministeriets anti-korruptionsportal

The Trade Council har en intern anti-korruptionspolitik, som fastlægger klare retningslinjer for, hvordan alle medarbejdere i The Trade Council skal forholde sig til korruption og bestikkelse. Den interne politik bygger på et ”nul-tolerance princip” overfor korruption og bestikkelse.

Alle medarbejdere i The Trade Council, på repræsentationerne i udlandet såvel som i København, er underlagt anmeldelsespligt. De betyder, at de har pligt til at anmelde danske virksomheder, som måtte gøre brug af bestikkelse. Tilsvarende gælder hvis man får kendskab til, at kollegaer i The Trade Council, herunder lokalansatte, giver eller modtager bestikkelse.

Anmeldelse sker til Udenrigsministeriet i København, der træffer beslutning om evt. underretning af danske eller udenlandske myndigheder, herunder eventuel politianmeldelse. Det gælder uanset om forholdet er begået i Danmark eller i udlandet, og uanset hvordan oplysningerne er kommet i The Trade Councils besiddelse.

Se hvordan Sverige rangerer på Transparency Internationals anti-korruptionsportal