Spring til indhold

Environment and Water

Sveriges regering vil i 2018 investere yderligere 5 mia. kr. I miljø- og klimaindsatsen - både i Sverige og rundt om i verden. Dette gøres dels for at reducere udslip, men også for at skabe jobs og økonomisk udvikling i Sverige. Beløbet vokser til næsten 10 milliarder kroner i 2020.

Klimaudfordringer
En stor del af regeringens investeringer afsættes til at sørge for tilpasning til klimaforandringer, med øgede mængder af nedbør og skybrud, som har medført højere grundvand og et stigende antal oversvømmelser.
Der er muligheder for investeringer inden for området klimasikring, som især omhandler cloud burst og flood control løsninger.

Bæredygtig vandhåndtering
På drikkevandsområdet er en af de største udfordringer i Sverige, at 15-20% af drikkevandet lækker på vejen fra råvand til vandhane. Som følge af klimaforandringer og temperaturstigninger, kan det på længere sigt medføre vandmangel i Sverige. I den varme sommer i 2018 har der været problemer med vandmangel i det sydøstlige Sverige og Gotland.

Desuden har der været et stigende antal episoder med forurening af drikkevandet. Med danske virksomheders spidskompetence inden for vand- og miljøteknologi, er der gode markedsmuligheder som følge af stigende fokus på, og efterspørgsel af rent drikkevand samt miljøtekniske løsninger inden for vandforsyning, spildevand og affaldshåndtering.

Cirkulær økonomi
I Sverige fokuseres der på forebyggende indsatser for at begrænse husholdningernes mængde af affald, og indsatser for at varetage affald. Innovationsmidler er afsat til initiativer inden for cirkulær biobaseret økonomi. Gennem produktdesign og nye forretningsmodeller skal varer cirkuleres, så intet går til spilde. Det betyder forretningsmuligheder på virksomheder med cirkulære varer, produkter og materialer (up-stream) og inden for affaldshåndtering.

I takt med at byerne I Sverige vokser hastigt, er der et øget fokus på innovative og digitale løsninger til affaldshåndtering. Der er høj efterspørgsel på nye løsninger, så som forbundne affaldsbeholdere, sensorer og innovative logistiske løsninger for en smartere, mere effektiv og strømlinet håndtering af affald, hvilket skaber nye muligheder for danske virksomheder.

Kontakt eksportrådgiveren for mere information om Enviromnent and Water I Sverige:

Sofia Olga Wigen
Tlf: +46 (0)8 406 75 14 / +46 (0) 763 19 03 81
E-mail: sofwig@um.dk