Spring til indhold

Urban Development

Der er fuld fart på den svenske byggebranche. Byerne skal udbygges, skolerne skal moderniseres, infrastrukturen skal opgraderes, hospitalerne skal ombygges. Herunder er eksempler på nogle af de områder, hvor der bliver spurgt efter gode danske løsninger og hvor Trade Council aktivt opbygger samarbejder og bygger bro mellem Sverige og den danske byggebranche.

Danske løsninger virker også i Sverige
Den danske og svenske byggebranche deler samme grundlæggende struktur. Effektive danske løsninger bør derfor passe godt til det svenske marked, hvor de svenske kunder generelt er meget åbne for danske leverandører. Fx er ledigheden blandt svenske arkitekter er næsten nul, og derfor er svenske bygherrer meget interesserede i danske arkitekter, som har gode erfaringer fra Danmark.

Skoler skal moderniseres
Sverige har sat sig mål om at bygge ca. 1.000 skoler inden for 10 år. De samlede investeringer forventes at være ca. 300 mia. SEK for perioden. Trade Council samarbejder løbende med de svenske kommuner, private skoler og Sveriges Kommuner och Landsting om at bygge bro mellem den danske og svenske byggebranche.

Göteborgs havn ombygges til by
Göteborg stad står for et af de største byomdannelser i Nordeuropa, hvor der skal gøres plads til 25.000 nye lejligheder og 45.000 nye arbejdspladser.

Bymiljøerne skal gøres bæredygtige
Den svenske regering har afsat 2 mia. SEK til støtte for investeringer i bæredygtig byudvikling gennem bymiljøaftaler i 2015-2018. Det forventes, at krav og efterspørgsel på grønne løsninger i alle led af byggeriet vil øge i de kommende fem år.

Indeklimaet skal forbedres
Et af de største svenske udfordringer er ventilation, akustik og luftkvalitet, hvor danske virksomheder har gode kompetencer og markedsmuligheder.

Stockholm skal blive verdens smarteste by

Stockholm stad har sat et mål om at være verdens smarteste by i 2040. 500 mio. SEK skal gøre byen mere digital i de næste 20 år. Skoler får mest – 290 millioner SEK, efterfulgt af omsorgssektoren med 140 mio. SEK og innovative løsninger med 115 mio. SEK.


Kontakt eksportrådgiver for mere information om Urban Development i Sverige:

Stéphane Barbou des Places
Tlf: +46 8 406 75 29 / +46 70 234 28 93
E-mail: stepla@um.dk