Spring til indhold

Sverige har indført grænsekontrol

12.11.2015  11:47

Sverige har indført midlertidig grænsekontrol gældende fra den 12. november 2015.

Det svenske politi anbefaler, at personer der rejser til eller fra Sverige til andre EU-lande medbringer pas eller nationalt ID-kort.

De svenske myndigheder har oplyst ambassaden om, at danskere som rejser til Sverige skal kunne bevise, at de har ret til indrejse og til ophold i landet, f.eks. ved at fremvise pas eller nationalt ID-kort. Med nationalt ID-kort henvises til et identifikationsdokument af god kvalitet med billede-ID og angivelse af fødested og navn. Iflg. oplysninger fra svenske myndigheder lever et gyldigt dansk kørekort op til disse krav. Svensk politi oplyser dog, at kontrol vil tage længere tid, eftersom svensk politi vil skulle foretage nationalitetskontrol ad anden vej.   

For yderligere information se nedenstående link:

Polisen

 

 



Seneste nyt

    Se alle