Spring til indhold

Udenrigsministeren på arbejde for dansk eksport til Sverige

16.12.2016  13:32

At sikre de bedst mulige vilkår for dansk eksport er en central del af udenrigsministeren virke. Det gjorde udenrigsminister Anders Samuelsen klart, da han under sit besøg i Stockholm deltog i arbejdsfrokost med danske virksomheder. Ministeren gjorde det samtidig klart, at der skal arbejdes hårdt for at fastholde den danske position på det svenske marked. Væksten i Sverige er gode nyheder for de danske virksomheder, og eksporten viser, at Danmark har styrkepositioner, som Sverige er interesseret i. Udenrigsministerens besøg på Stockholm Havn er et godt eksempel. Sammen med danske virksomheder fik udenrigsministeren mulighed for at udbrede kendskabet til danske styrkepositioner, løsninger og know-how indenfor arkitektur og byggeri, og dermed muligheden for at være en del af den svenske vækst.

 

 ""

 

Udenlandske virksomheders investeringer skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor mødte udenrigsministeren sidst på dagen i Stockholm en håndfuld svenske virksomheder, som tilsammen beskæftiger 7.000 mennesker i Danmark. Mødet var en lejlighed for udenrigsministeren til at høre, hvordan Danmark kan blive endnu bedre til at tiltrække svenske investeringer.

 

 ""

 

 

 



Seneste nyt

    Se alle