Spring til indhold

Opholds- og arbejdstilladelse

På denne side kan du læse om krav om opholds- og arbejdstilladelser i Sverige.

Arbejstilladelse

Som dansk statsborger kan du frit bosætte dig, studere og arbejde i et andet nordisk land.

Hvis du, som dansk statsborger, planlægger at opholde dig i Sverige i mere end 12 måneder, skal du folkeregistrere dig i Sverige. Du kan dog opholde dig i Sverige i op til et år uden at folkeregistrere dig i landet.

Når du flytter til Sverige fra et andet nordisk land, skal du i løbet af den første uge melde din flytning til Sverige. Det gør du ved et personligt besøg hos Skatteverket. Du vil da blive folkeregistreret i Sverige fra den dag, du angiver som indflytningsdag og Skatteverket meddeler dette til dit udflytningsland. Melder du indflytning til Sverige senere end en uge efter den virkelige indflytningsdag, vil du blive folkeregistreret i Sverige fra den dag, du melder indflytning.

Du skal medbringe dit pas, når du melder flytning hos Skatteverket. Du skal desuden medbringe handlinger, der styrker din civilstand (vielsesbevis) samt fødselsattester for dine børn, hvis du har børn.

Ved flytning fra Danmark til Sverige skal du desuden meddele din danske bopælskommune om flytningen.