Spring til indhold

Dansk film er Oscar-nomineret

Filmen "En kongelig affære" er blevet nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film.

Nikolaj Arcels film "En kongelig affære" er nomineret ved årets uddeling af verdens mest prestigefyldte filmpris.

Filmen med Mads Mikkelsen og svenske Alicia Vikander i hovedrollerne skal konkurere mod fire andre, herunder den norske film "Kon-Tiki", hvor danske Søren Pilmark spiller med.

"En kongelig affære" vandt allerede en Sølvbjørn i Berlin i 2012 for bedste manuskript, og er desuden med i kampen om en Golden Globe-pris.

Det er blot to år siden Danmark sidst var repræsenteret ved Oscarshowet, da Susanne Bier vandt i samme kategori med filmen "Hævnen".

oscar