Spring til indhold

Kom til Dansk Eksportdag

Få inspiration til eksport, når 200 virksomheder og eksportrådgivere fra mere end 30 markeder mødes til Dansk Eksportdag. Ambassaden i Stockholm vil være til stede ved handelschef, Marianne Peters.

Eksportrådet arrangerer igen i år Dansk Eksportdag. Eksportdagen er en konference og et netværksmøde for små og mellemstore virksomheder, der sætter fokus på vækstmuligheder gennem eksport. Eksportdagen afholdes hos TEKO i Herning og sætter bl.a. fokus på, hvilke muligheder og udfordringer brugen af sociale medier giver danske eksportvirksomheder.

På dagen vil der være indlæg fra handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, cases fra danske eksportvirksomheder og ikke mindst indlæg om forretningsmæssig brug af sociale medier. Endelig er der mulighed for gratis rådgivningsmøder med over 40 eksportrådgivere, EKF, Væksthuset og GLOBALmidt. Dansk Eksportdag er desuden en rigtig god lejlighed til at pleje virksomhedernes netværk.

For virksomheder, der ønsker at bruge Dansk Eksportdag til at høre om mulighederne på det svenske marked, er der mulighed for at møde handelschef, Marianne Peters, fra ambassaden i Stockholm.

Se program og tilmeld dig på 

TID OG STED
Torsdag den 30. oktober 2014 kl. 9.30-17.00
VIA Teko Design & Business
Birk Centerpark 5, Birk
7400 Herning

TILMELDING: Deltagelse er gratis, og tilmelding sker efter først til mølle princippet. Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 20. oktober.

LÆS MERE om Danmarks Eksportråd i Sverige.