Spring til indhold

Danmark lancerer verdens første nation-branding applikation til smart phones

Som en af de første lande i verden – hvis ikke det første - lancerer Danmark nu en smart phone applikation henvendt til internationale medier og journalister.

Applikationen ”Denmark – Stay Turned” er gratis og indeholder tekster, billeder og videoer om Danmark inden for områder som grøn vækst, det nye nordiske køkken, danskerne er verden lykkeligste, det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012, klassik og moderne design, dansk arkitektur såvel som information om dansk innovation. 

Udover en masse nyttig information om Danmark, giver applikationen også en gennemgang af de nationale særheder samt et indblik i indbegrebet af danskhed. Endelig giver den også brugeren en oversigt over lokale kontakter, så journalister har nem adgang til yderligere oplysninger og interviews.

Danmarks handels- og investeringsministeren, Pia Olsen Dyhr, udtaler:

“Jeg er stolt af at kunne præsentere verdens første nation-branding applikation til smart phones målrettet specifikt til den internationale medie. Med app’en giver Danmark journalister over hele verden en genvej til Danmark ved frivilligt at tilbyde redaktionelle tekster, videoer og billeder. App’en præsenterer det bedste af Danmark inklusiv det nye berømte nordiske køkken, danskerne som verdens lykkeligste folkefærd og den verdensførende danske cleantech sektor. Jeg håber, den vil inspirere journalister rundt om i verden til at udforske Danmark!”. 

Applikationen er på engelsk og kan i første omgang kun downloades til iPhones. Inden for 6-8 uger vil det dog være muligt også at downlaode app’en til android mobiler. Du downlader app’en ved at gå ind på App Store eller ved at scanne QR-koden nedenfor.

God fornøjelse med app’en!