Spring til indhold

Danske journalister får europæisk pressepris

Tre journalister fra avisen Jyllands-Posten er de første til at modtage den nystiftede European Press Prize i nyhedskategorien.

De danske journalister Morten Pihl, Orla Borg og Carsten Ellegaard fra Jyllands-Posten modtager den europæiske pressepris for deres historie om PET-agenten Morten Storm.

Prisen blev oprettet med inspiration fra den ameriakanske Pulitzer Prize, og fonden bag JP/Politikens hus var med som en af stifterne.

Vinderhistorien var et år undervejs, hvilket skyldes et omfattende researcharbejde. Den ramte ikke blot avisforsiderne i Danmark, men har også skabt opsigt flere andre steder i verden.

Dommerkomiteen havde fire andre europæiske projekter at vælge i mellem, men udvalgte altså de tre danske journalister som vinderne af prisens nyhedskategori.

Der bliver uddelt priser inden for nyheder, innovation, kommentar og redaktørarbejde. Alle overrækkes den 26. februar ved en ceremoni i Amsterdam.

EPP2012