Spring til indhold

Dansk fællesstand gentager succesen på Elmia Subcontractor 2014

Mød de vigtigste aktører inden for underleverandørindustrien, når den danske ambassade i Stockholm og Center for Underleverandører (CFU) igen i år arrangerer dansk fællesstand på Elmia Subcontractor.
Den danske ambassade i Stockholm og CFU arrangerer traditionen tro en dansk fællesstand på Elmia Subcontractor. Messen er Nordeuropas største for underleverandører og er det helt rigtige sted at være, hvis man som dansk underleverandør vil ind på det svenske marked. Fællesstanden har været en afgørende døråbner til det svenske marked for mange danske underleverandører. Erfaringerne viser, at de danske underleverandører er populære i Sverige, og at mange danske udstillere får kontakter til fremtidige kunder med hjem fra messen.


Elmia Subcontractor giver en enestående chance for på kort tid at møde mange centrale beslutningstagere inden for underleverandørindustrien. På messen skabes kontakter mellem de ca. 1.200 udstillere fra 30 forskellige lande og mere end 15.000 besøgende. Disse kontakter vurderes at føre til forretninger på omkring 18 mia. svenske kroner.

Elmia Subcontractor
11.-14. november 2014
Jönköping, Sverige
Dansk fællesstand: Hal B, blokkene B05/10 og B06/10

Er du interesseret i at udstille på den danske fællesstand?
Kontakt eksportrådgiver, Charlotte Falk Johansson, på + 46 (0)8 406 7511 eller chajoh@um.dk.



Seneste nyt

    Se alle