Spring til indhold

Nye kræfter i handelsafdelingen

Ambassaden har fået ny handelschef og to nye eksportrådgivere, som er parate til at hjælpe danske virksomheder ind på det svenske marked.

Marianne Peters startede 1. august som ny handelschef. Marianne kommer fra Eksportrådet i Udenrigsministeriet i København, og har været ansat i Eksportrådet siden 2008. Marianne har herudover en mangeårig og bred erfaring fra Udenrigsministeriet, og har foruden eksportfremme arbejdet med Europapolitik og udviklingspolitik.  

Charlotte Falk Johansson startede 1. oktober som ny eksportrådgiver indenfor sundhed og fødevarer. Charlotte har mere end 15 års erfaring fra både svensk og dansk erhvervsliv, og har tidligere arbejdet som konsulent, brand manager samt kommunikation- og PR-manager. Charlotte har bl.a. arbejdet med varemærker som Mercedes-Benz, BMW, Volkswagen Group, TDC, Codan Forsikring, Svenska LantChips, Mölnlycke Health Care og den private sundhedssektor i Sverige. 
 

Den 1. november starter René George Jensen som ny eksportrådgiver indenfor industri, maskiner, underleverandører og vand og miljø. René har mere end 20 års erfaring fra både svensk og dansk erhvervsliv som Category & Brand Manager, Marketing Manager og Country Manager. René har bl.a. arbejdet for Akzo Nobel, Esselte, Dyrup, Volkswagen, Volvo og Aarstiderne.

Læs mere om handelsafdelingen og Eksportrådets arbejde for danske virksomheder her.

 

 



Seneste nyt

    Se alle