Spring til indhold

Svensk midlertidigt indrejseforbud rammer ikke danske rejsende

I overensstemmelse med opfordringen fra Det Europæiske Råd og Kommissionen har den svenske regering truffet beslutning om midlertidigt at lukke den svenske grænse for ikke-nødvendige rejser til Sverige. Forbuddet gælder alle borgere udenfor EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) og Schweiz. Beslutningen gælder fra d. 19. marts og i 30 dage. 

Svenske statsborgere og personer som er bosat i Sverige kan stadig komme ind i landet. Personer med særligt vigtige grunde til at rejse ind i landet vil også få adgang (diplomater, personer med behov for international beskyttelse, folk med vigtige funktioner- såsom sundhedsfagligt personale - og personer som transporterer varer til Sverige).

Da der ikke er tale om et indrejseforbud for borgere fra EØS-området har indrejseforbuddet ikke implikationer for danske statsborgeres mulighed for at komme ind i Sverige. 

Du kan finde spørgsmål og svar ift. indrejseforbuddet på den svenske regerings hjemmeside

Seneste nyt

    Se alle