Spring til indhold

Udviklingsminister Christian Friis Bach præsenterede i dag Børnenes U-landskalender 2012

Udviklingsminister Christian Friis Bach præsenterede i dag årets U-landskalender for pressen og ca. 100 børn fra 1.- og 4. klasserne på Tagensbo Skole i Københavns nordvestkvarter. Kalenderen har i år 50-års-jubilæum.

Overskuddet fra U-landskalenderen går i år til at oprette skoler i det nordlige Ghana. Her bor nogle børn så langt ude på landet, at de ikke kommer i skole, fordi der er for langt at gå. Projektet laves i samarbejde med u-landsorganisationen IBIS. Formålet er at skabe bedre muligheder for, at også børn i de mindre klasser kan komme i skole.
Ghana er et af verdens fattigste lande, og hver femte ghaneser lever for under 2 dollars om dagen. Mange børn arbejder, for at familierne kan klare sig, og kommer derfor ikke i skole.

 

3D-computerspil: Det Mystiske Brev
Det Mystiske Brev er et 3D-læringsspil for børn i alderen 5-9 år, som udgives sammen med U-landskalenderen. Her skal spilleren hjælpe to børn, Jojo og Awo, med at finde familiens far. Han har efterladt et spor, et mystisk brev, som giver en ledetråd. Undervejs skal der både læses, skrives, køres på motorcykel og spilles fodbold. Spillet udgives af Danida. Spil spillet på: www.u-landskalender.dk

Fotos fra Pressemødet og Ghana
Fotos fra pressemødet og fotograf Jørgen Schyttes billeder fra Ghana kan rekvireres og opleves på www.scanpix.dk.

For yderligere information kontakt:
Kirsten Selsmark, Danida, tlf.: 33 92 17 71, mobil: 26 16 06 40, mail: kirsel@um.dk
Få mere information på www.u-landskalender.dk
Henvendelser vedr. projektet fås ved at kontakte Helle Gudmandsen på tlf.: 35 20 05 29, mail: heg@ibis.dk.
For information om selve pap-kalenderen kontakt Maiken Maigaard, DR, tlf.: 35 20 30 40, mobil: 28 54 83 33, mail: maim@dr.dk

Fakta om Børnenes U-landskalender

  • Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellem DR og Danida.
  • U-landskalenderen kan købes fra mandag den 15. oktober og koster 45 kr. 
  • Børnenes U-landskalender kan købes i Coop (SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen, Kvickly, Irma, Fakta), BR Legetøj, Toys R’US, Bog og Idé, DRs netbutik (dr.dk/netbutik), Guldbageren, SuperBest og i følgende banker: Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Nordea, Danske Bank og Grønlandsbanken.
  • I 2011 gik overskuddet fra U-landskalenderen til at oprette børneklubber i Sierra Leone.
  • Kalenderen har siden sin start i 1962 givet over 165 mio. kr. til projekter for børn og unge i Afrika, Latinamerika og Asien.