Spring til indhold

Æresmedaljer til danske datterselskaber

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen overrækker lørdag d. 25. maj 2013 ved en reception på Kongeskibet Dannebrog, æresmedaljer til datterselskaber af to danske virksomheder, der har udmærket sig på det svenske eksportmarked

For første gang i 10 år modtager danske datterselskaber på det svenske eksportmarked Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Æresmedalje; FORCE Technology Sverige ved VD Hans Ole Olsen og TDC Sverige ved VD Erik Heilborn. Begge virksomheder er indstillet af Danmarks ambassade i Stockholm for deres særlige præstationer i Sverige. FORCE Technology Sverige modtager diplomet og medaljen for deres ekstraordinære, solide samt sunde økonomiske resultater, TDC Sverige ligeledes for gode resultater, samt for deres svenske VD Erik Heilborn, der har udvist engagement og initiativ for at fremme relationer til dansk erhvervsliv. Virksomhederne har det til fælles, at de ved at fremme dansk eksport har været med til at skabe arbejdspladser både i Sverige og Danmark. FORCE Technology Sverige øgede antallet af ansatte fra 100 til 250 i perioden 2006-2013.

Baggrundsinformation

Eksportforeningens Diplom og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Æresmedalje er en hæderspris, der tildeles virksomheder (herunder danske datterselskaber) eller personer i udlandet, som har ydet en helt speciel indsats for dansk eksport. Diplomet/medaljen gives som anerkendelse af ekstraordinære præstationer på eksportmarkederne i forhold til afsætning af danske produkter eller tjenesteydelser over en årrække. Ved bedømmelse lægges der vægt på absolutte tal samt stigningstakt. For en eventuel uddybning henvises til Eksportforeningens hjemmeside:

http://www.dk-export.dk/page559.aspx?q=prins%20henriks  

Kontaktinformationer

Yderligere oplysninger vedrørende indstillingen af FORCE Technology og TDC, kan fås ved henvendelse til handelschef Mette Ehlers Mikkelsen på tlf. +46 (0) 8 406 75 15, mobil + 46 72 303 7833 eller mail; metmik@um.dk .

Desuden kan VD Hans Ole Olsen, FORCE Technology Sverige kontaktes på tlf. +46 (0)21 490 3032 eller mail; hoo@force.se  samt VD Erik Heilborn, TDC Sverige på tlf. +46 70 24 25 230 eller mail; erik.heilborn@tdc.se.