Gå til indhold

Praktikophold

Danske statsborgere og personer med en længerevarende fast tilknytning til Danmark vil kunne ansøge om et praktikophold i uddannelsesøjemed ved ambassaden i Stockholm. Ansøgere skal være indskrevet på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt. 

Praktikplads i udenrigstjenesten

Et praktikophold i den danske udenrigstjeneste byder på masser af udfordringer og giver dig mulighed for at få indblik i dansk diplomati og at prøve dine kompetencer af i et internationalt miljø. Som praktikant vil du indgå som en integreret del af den afdeling/team, du tilknyttes, og du vil få tildelt en vejleder i afdelingen/teamet. De konkrete opgaver, som du vil skulle varetage, varierer afhængig af, hvilken afdeling/team du tilknyttes.

Danmarks Ambassade i Sverige har tre praktikpladser fordelt i følgende afdelinger/teams:

· Politisk-økonomisk afdeling
· Handelsafdelingen
· Forsvarsområdet

 

Varighed og ansøgningsfrister
Vi søger praktikanter to gange årligt og praktikopholdet er på seks måneder.

Forårshold: 1. februar – 31. juli
· Deadline for ansøgning til dette hold er den 1. september året forinden

 

Efterårshold: 1. august – 31. januar
· Deadline for ansøgningen til dette hold er den 1. marts

 

Nedenunder kan du se yderligere information om de tre praktikpladser.