Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Sverige.

Senest opdateret 10.07.2020 09:45
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Sverige.

Læs rejsevejledningen for Sverige.

Information om konkrete restriktioner i Sverige opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Sverige, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Sverige.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Sverige har ikke indført indrejseforbud for danske statsborgere.

Der er alene indrejseforbud for personer, som ikke er statsborgere i lande som tilhører EU eller EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) eller i Storbritannien eller Schweiz. Indrejseforbuddet er indtil videre gældende til den 31. august 2020. Fra og med 4. juli undtages følgende lande desuden fra indrejseforbuddet: Algeriet, Australien, Georgien, Japan, Canada, Marokko, Montenegro, Nya Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay. 

Der er visse undtagelser for indrejseforbuddet eksempelvis for diplomater, personer som transporterer varer og personer som har samfundsvigtige funktioner. Du kan læse nærmere om betingelser og undtagelser på den svenske regerings hjemmeside. Vær opmærksom på at disse kan ændres med kort varsel. 

Karantæneregler

Der er ikke krav om karantæne ved indrejse i Sverige.

Interne rejserestriktioner

Fra den 13. juni kan personer, der ikke har nogen symptomer på sygdom, rejse frit internt i Sverige. Det er dog vigtigt fortsat at følge myndighedernes anbefalinger, herunder blandt andet anbefalingerne om social distance og hygiejne.  

Der er begrænsede indenrigsflyafgange og nogle ruter er lukket helt ned. Tog, bus og metro kører - men med færre afgange.

Transitmuligheder

Alle passagerer kan rejse i transit i Sverige: Læs mere på den svenske regerings hjemmeside. Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du udelukkende rejser gennem Sverige for at komme til eller fra Bornholm, er du ikke omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning for Sverige, hvori alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frarådes, ligesom du ikke er omfattet af opfordringen til at blive hjemme i 14 dage efter en privat rejse i udlandet.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Sverige

Myndighederne opfordrer til at undgå smittespredning ved flg.:

  • Bliv hjemme hvis du er syg
  • Hold afstand til andre (1-2 meter)
  • Vask hænder ofte
  • Host og nys i ærmet
  • Arbejd hjemme fra

Forsamlingsforbud

Der er indført forsamlingsforbud i Sverige for mere end 50 personer.

Mundbind

Der er ikke krav om, at du skal bære mundbind i Sverige.

Nedlukning

Sverige har indført få nedlukningstiltag. En del biblioteker og kulturinstitutioner har valgt at holde lukket. Restauranter og barer holder åbent, men må alene have bordservering, samt beværtningsstederne skal følge myndighedernes anvisninger om afstand m.m.
 

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.
 

Du bør derudover følge de svenske myndigheders anvisninger:

  • Bliv hjemme hvis du er syg
  • Er du i Sverige og har spørgsmål om Covid-19 i Sverige, kan du kontakte Folkhälsomyndigheten på Sveriges nationale informationsnummer 113 13
  • Hvis du er i Sverige og får brug for lægehjælp, bliver du henvist ved at ringe til 1177
  • Hvis du er i Sverige og har akut brug for hjælp, skal du ringe 112 

Læs mere på Folkhälsomyndighetens hjemmeside: folkhalsomyndigheten.se

 

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.


Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.   

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen

Udrejse af Sverige

Her er et overblik over rejsemulighederne fra Sverige til Danmark
 
Fly:
SAS: Flyver med begrænsede afgange Stockholm-København: sas.dk
Norwegian: Flyver Stockholm-København pr. 1. juli: norwegian.dk
 
Bus:
Flixbus kører på ruterne Stockholm-København og Stockholm-Kastrup og øger løbende antallet ruter: flixbus.se 
 
Færger:
Enkelte færger har indskrænket fartplan
 
Göteborg/Frederikshavn: Sejler
Helsingborg/Helsingør: Sejler
Halmstad/Greenå: Sejler
Ystad/Rønne: Sejler
 
Tog:
Afgange fra Malmö til København. Hold dig orienteret på: sj.se

 

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider: 

Lokale myndigheders hotlines:

• For spørgsmål om Covid-19 i Sverige kan Folkhälsomyndigheten kontaktes på Sveriges nationale informationsnummer 113 13.
• Hvis behov for lægehjælp og rådgivning i Sverige kan den svenske sygeplejerådgivning kontaktes på 1177. 
 
Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden eller konsulaterne i Sverige inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Sverige eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemId-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
 

 

hent app'en rejseklar 

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.