Udenrigspolitik

EU, nordisk samarbejde mm.

Det er afgørende for Danmark at fastholde og udbygge det stærke internationale samarbejde, som er en forudsætning for at skabe en verden præget af stabilitet, bæredygtig fremgang og en fælles retsorden for alle. EU, NATO og FN forbliver de organisationer, der har størst betydning for Danmark og den globale sikkerhed og stabilitet. Internationalt samarbejde og de internationale organisationer ønskes styrket gennem en vedvarende, langsigtet og engageret indsats, der løbende tilpasses den politiske virkelighed, og som derfor også fremover kan skabe rammerne for en fredelig, global udvikling.

EU
Danmark har været medlem af EU siden 1. januar 1973. Formålet med det europæiske samarbejde har været at sikre økonomisk velstand, stabilitet og sikkerhed i hele Europa.

I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik Danmark forhandlet en aftale på plads, som betød, at Danmark ville ratificere Maastricht med forbehold inden for fire områder. De danske forbehold er en aftale, som Danmark har indgået med resten af EU-landene om, at der er visse dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene vedrører fire områder:

1. Unionsborgerskab
2. Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Euroen)
3. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

Danmark afholdt den 1. juni 2022 en folkeafstemning om afskaffelse af EU-forbeholdet vedr. forsvaret (Forsvarsforbeholdet) og her stemte 66,9% for en afskaffelse hvorved Danmark i dag kan deltage i EU's militære missioner.

Det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde kan kort beskrives som et regionalt samarbejde, der hviler på en geografisk, historisk og kulturel samhørighed. Historisk er det nordiske samarbejde startet som et samarbejde mellem folkene på græsrodsniveau, hvor blandt andet foreningerne Norden har skabt et usædvanligt stærkt fundament for samarbejde og samhørighed i Norden. Dette udmærker i øvrigt det nordiske samarbejde i forhold til hovedparten af andet internationalt samarbejde. Man kan skelne mellem et formelt og et uformelt nordisk samarbejde. Inden for begge typer finder samarbejdet sted på flere niveauer, herunder parlamentarikere, ministre og embedsmænd.

Det formelle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum og Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder.

Det uformelle nordiske samarbejde finder sted uden for institutionerne og er af mere ad hoc præget karakter. Det drejer sig først og fremmest om det samarbejde, der finder sted på det udenrigspolitiske, forsvarspolitiske, bistandspolitiske og udenrigshandelspolitiske område. Derudover er der et uformelt samarbejde blandt fagministrene på enkelte områder, hvor der ikke eksisterer et ministerråd. Yderligere er der tætte kontakter på embedsmandsniveau mellem de forskellige hovedstæder og repræsentationerne uden for Norden.

Siden slutningen af 1950’erne har der udviklet sig et omfattende uformelt praktisk samarbejde mellem de nordiske landes ambassader og repræsentationer i udlandet. Eksempelvis yder andre nordiske landes repræsentationer bistand til danske borgere, såfremt Danmark ikke selv er repræsenteret i det pågældende land og omvendt. Det fælles nordiske ambassadekompleks i Berlin er et godt eksempel på det nære samarbejde. Senest er samarbejdet blevet forstærket med et fælles nordisk kriseberedskab i lyset af erfaringerne fra Tsunami-katastrofen i Sydøstasien som et vigtigt supplement til den nationale indsats.

De baltiske lande er i de senere år blevet knyttet til såvel det formelle som uformelle nordiske samarbejde. Hvad angår det uformelle nordiske samarbejde, har der udviklet sig den praksis, at blandt andet de nordiske stats- og udenrigsministre afholder et årligt møde med deres baltiske kollegaer, hvor spørgsmål af interesse for hele regionen kan drøftes.

Læs mere om de forskellige organer, der arbejder for et forbedret nordisk samarbejde i linksoversigten herunder.