Provisorisk pas og pasforlængelse
Ambassaden tager kun imod tidsbestilte henvendelser ved udstedelse og fornyelse af pas. Klik her for at bestille tid for Borgerservice. Lukketider findes her.
Efter ansøgning kan ambassaden udstede et provisorisk (midlertidigt) pas, hvis det — f.eks. af tidsmæssige grunde — ikke vil være muligt at udstede et nyt rejsepas eller forlænge gyldigheden af et eksisterende pas, f.eks. ved bortkomst/tyveri. Det bemærkes, at hvis et tidligere udstedt pas er stjålet eller bortkommet, skal dette anmeldes til politiet og anmeldelsen vedlægges.
Et provisorisk pas udstedes af repræsentationen og har kun en gyldighed for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn den aktuelle rejses varighed og eventuelle regler i de lande, der gennemrejses. Et provisorisk pas kan højst være gyldigt i et år. Passet skal afleveres efter benyttelsen til politiet eller til en dansk repræsentation.
Ansøgeren skal møde personligt op på ambassaden/konsulatet.
Medbring venligst:
- Ansøgningsskema i udfyldt og underskrevet stand
- Politirapport angående tyveri eller bortkomst af det tidligere pas
- Legitimation på ansøgeren
- Personbevis fra Skatteverket med "utdrag om folkbokföringsuppgifter" stemplet, hvis ansøgeren er bosat i Sverige
Ved ansøgning om provisorisk pas til børn skal yderligere medbringes de dokumenter, der står nævnt under "Pas til børn".
Ambassaden gør opmærksom på at rejse på et provisorisk pas eventuelt kan give anledning til problemer i forhold til udenlandske grænsekontrolmyndigheder. Det anbefales, at ansøgeren sikrer sig, at rejsemålets myndigheder godkender provisoriske pas.
En pasforlængelse kan udstedes af repræsentationen og har kun en gyldighed for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til den aktuelle rejses varighed og eventuelle regler i de lande, der gennemrejses. Et dansk pas kan kun forlænges, hvis det er udløbet for mindre end 3 måneder siden, og forlængelsen er maksimalt et år. Ved ansøgning om pasforlængelse skal medbringes samme dokumenter, som ved ansøgning om et nyt pas.
Det er muligt at ansøge om provisorisk pas eller pasforlængelse på ambassaden samt på alle danske konsulater i Sverige. Find det nærmeste konsulat i linkoversigten herunder.
Pasgebyr for pasansøgninger indgivet på danske repræsentationer i Sverige findes her.